Phaidon

Anni & Josef Albers – Equal and Unequal

1.199 kr
Medlemspris: 1.079,10 kr

En hidtil uset, visuel biografi om to af det 20. århundredes mest indflydelsesrige, abstrakte kunstnere Anni og Josef Albers. Bogen præsenterer deres liv og virke – fra deres første år på Bauhaus-skolen i Tyskland til deres store indflydelse på Black Mountain College i USA.

Få på lager 1-3 dages levering

En hidtil uset, visuel biografi om to af det 20. århundredes mest indflydelsesrige, abstrakte kunstnere Anni og Josef Albers. Bogen præsenterer deres liv og virke – fra deres første år på Bauhaus-skolen i Tyskland til deres store indflydelse på Black Mountain College i USA.

Med mere end 750 værker, arkivbilleder og dokumenter – mange som vises for første gang – præsenteres kunstnerparret Anni og Josef Albers og deres omfattende og indflydelsesrige liv og virke. Deres værker indgår i Louisiana samling; Josef med et udvalg fra ét af sine hovedværker – serien af malerier Homage to the Square og Anni med to grafiske tryk. Josef Albers virke præsenterer både malerier, grafik, arbejder i glas, udsmykninger i forskellige teknikker og møbeldesign  – og Anni Albers med sine værker som tekstilkunstner og grafisk designer.

Det tysk-amerikanske kunstnerpar Anni og Josef Albers mødte hinanden på Bauhaus-skolen i Weimar, Tyskland, i 1922. Josef Albers, særligt kendt for sine abstrakte malerier, kom til skolen i 1920 som studerende, og blev den første student, der gik videre til at blive underviser på skolen. Det var også ham, som var med til at tage beslutningen om at lukke skolen i 1933, da der blev lagt et øget pres på dem af Hitler. Samme år blev kunstnerparret inviteret til USA, da Josef Albers blev bedt om, at sætte kunst på undervisningsplanen på det netop åbnede Black Mountain College in North Carolina. 

Bauhaus-bevægelsen blev grundlagt af den tyske arkitekt Walter Gropius som en kunstskole i Weimar i 1919 med en mission om at forene kunst og kunsthåndværk og samle forskellige designdiscipliner som bl.a. teater, arkitektur, design, print, keramik, tekstil mm.

Det er direktøren for Josef & Anni Albers Foundation, Nicholas Fox Weber, der står bag den visuelle biografi. 

Forfatter: Nicholas Fox Weber
Side antal: 512 (650 illustrationer)
Forlag: Phaidon
Format: 30,5 x 23,8 cm. Hardcover
Sprog: Engelsk

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på