Fawn sofabordet fra Designers First er designet af danske Lene Madsen og Steffen Duus. Sofa-/sidebordet overrasker med sine bordben a la mikado. Den anderledes konstruktion er utrolig stabil og er med til at gøre bordet til noget særligt, uden at det larmer for meget i indretningen. En balance, der kan være svær at ramme. Denne variant er med messing beslag.
Designers First er en mindre dansk møbel virksomhed etableret i 2017. De samarbejder med unge up-coming designere og herved skaber de grobund for kreative og innovative løsninger.
Designers First har et stort fokus på bæredygtighed i alle processer. Alle produkter bliver produceret i Danmark. Designet, skal kunne holde flere generationer, prisen skal være på det laveste niveau, med så få mellemled som muligt. De anvender kun FSC-mærket træ og emballage, og samarbejder med miljøcertificerede producenter.
Som en af de up-coming designere stræber Lene Madsen (1990) efter, at det æstetiske og det funktionelle går hånd i hånd. Hun er drevet af at optimere den lille detalje, der kan få hele produktet til at give større mening. Eller at finde detaljen, der kan give et produkt en anderledes konstruktion og udseende. Designet af Fawn sofabordet med de krydsede ben er inspireret af de små rålam, der umiddelbart efter fødsel står med krydsede ben.
Fawn sofabordet leveres færdigsamlet.
Mål: Ø: 50 cm x H: 47 cm
Materiale: Olieret egetræ og messing
Max belastning: 75 kg
Designer: Lene Madsen og Steffen Duus
Model: Fawn med messing beslag