Vase d'Avril – April vasen - blev skabt i 1991 af de to parisisk baserede designere, Sigolène Prébois og Catherine Lévy og betragtes i dag som en klassiker. Faktisk i så høj grad, at det parisiske museum, Musée d'Art Moderne G. Pompidou, inkluderede det i sin permanente designsamling i 1997, fordi museet så vasen som en selvstændig markør af samtiden.
Vase d'avril er i sin konstruktion og udtryk inspireret af 'ikebana' – den japanske blomster-kunstform, som betyder at få blomster til at leve.
Vasen består af en metalstruktur med i alt 21 glastuber, som kan stilles i mange forskellige, valgfrie positioner. På den måde er det muligt at skabe en ny opstilling af vasen til hver ny buket, afhængigt af blomstertype og ønsker.
Vases d'Avril produceres i Frankrig og kan skilles ad. Vase d’avril sælges med en ekstra glastube.
Mål: Højde 15 cm, Ø 3 cm, total længde 74 cm.
Materiale: Glas og metal
Design: Tsé Tsé
Model: Vase d’avril
Vær opmærksom på: Zink bliver mat ved kontakt med vand og kan få en let, grå rust, der ligner frost. Metaldele tåler ikke opvaskemaskine eller malerfjerner. Les Vases d'Avril kan rengøres med almindeligt opvaskemiddel.