Crystal - håndlavet vase i keramik fra det københavnske brand, Wauw, ved keramiker Sussi Krull. Crystal's dråbeform gør den særlig egnet til buketter, da stænglerne vil have god plads nede i vasen, mens bukettens form er sikret med vasens mindre munding. Sussi Krull henter inspiration landskab og natur: ”Jeg har trådt mine barnesko i det sydfynske moræne landskab, sejlet det sydfynske øhav tyndt og nærmest levet i mødet mellem land og vand”.
I værkstedet med de to ovne på Østerbro i København blander Krull selv ler, porcelæn - og ikke mindst glasurer, som hun har udviklet gennem sine 12 år som keramiker. Hun søger at arbejde bæredygtigt med genbrug af ler og glasurrester.
Crystal-vasen har en ensfarvet bundfarve og ovenpå den særlige krystalglasur på øverste halvdel af vasen. Krystallerne vokser frem i brændingen, og derfor er der ikke to vaser som er ens.
Mål: Lille: H: 11 x Ø: 8 cm, Mellem: H: 20 x Ø: 13 cm
Materiale: Ler
Farve: Grøn/blå
Design: Wauw/Sussi Krull
Model: Crystal vase, light seagreen/steel blue
Vasen skal helst håndopvaskes, da opvaskemaskine kan gøre krystallerne mindre tydelige og skinnende.