Louisiana Plakat

Marsden Hartley – Elsa Kobenhavn (1916)

199 kr
Medlemspris: 179,10 kr

Louisiana Plakat med værket, Elsa Kobenhavn, (1916) af den amerikanske kunstner, Marsden Hartley (1877-1943). Selv om Marsden Hartley kaldes for "Amerikas første store moderne maler i det 20 århundrede", har hans originale værk længe været overset. Louisiana præsenterede ham i 2019 på den første retrospektive udstilling i Europa i godt 60 år – en udstilling, der blev en øjenåbner for de fleste.

På lager 1-3 dages levering

Marsden Hartley var både maler og digter og levede store dele af sit liv som nomade mellem Europa og USA. Selvom han stort set altid var på farten, kom han dog aldrig til København. Billedet her er således en geometrisk inspireret skildring af et dansk skib, der lå for anker i havnen i Boston.

Hartleys mange rejser mundede ud i række dybt originale værkgrupper fra 1906 til 1943 - værker, der kan ses som en bro mellem europæisk og amerikansk modernisme.

Blandt værkerne er abstrakte malerier med udgangspunkt i militærsymboler fra Første Verdenskrigs rædsler, næsten surreelle landskaber fra New Mexico og feminiserede figurmalerier af muskuløse arbejdsmænd. 

Marsden Hartley var centralt placeret i kunstlivet i både Europa og hjemme. Men ikke desto mindre har Hartleys kunst altså været stort set ukendt - måske på grund af værkets mangesidede karakter, der har gjort det svært at placere ham i kunsthistorien.

Louisianas udstilling blev en af de største præsentationer af Marsden Hartleys kunst. Med over 110 malerier favnede udstillingen hele kunstnerens virke, herunder også hans arbejde som digter og essayist. 

Mål: 42 x 59,4 cm

Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig. 

Ramme bredde: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet. 

Bemærk at en ramme i træ er et natur produkt, så der kan forekomme variationer i træets struktur.

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på