Louisiana plakat med værket, Self-Obliteration No. 2, (1967), af den japanske kunstner, Yayoi Kusama, (f. 1929). Præsentationen af Kusamas livsværk på Louisiana, Kusama - i Uendeligheden, i 2016-2017, var den første retrospektive udstilling af kunstnerens værk i Skandinavien, og blev en af de mest besøgte udstillinger i Louisianas historie.
Kusama er en ener i den moderne kunst - helt sin egen, dybt original, umådeligt populær. Plakatens motiv, Self-obliteration no. 2, er fra Kusamas formative periode i 1960’ernes New York, hvor nye kunstneriske strømninger som popkunst og minimalisme tog form.
Kusama var del af dette miljø, men fra sin position som ikke-vestlig, kvindelig kunstner udviklede hun et helt særegent kunstnerisk univers, der i dag står som et væsentligt og dybt originalt bidrag til efterkrigstidens kunst.
Kusama er i de seneste årtier blevet verdenskendt for sit kunstneriske univers af farvestrålende, vidt forgrenede mønstre, der dækker overfladerne på malerier og skulpturer og breder sig ud i omfattende installationer, hvor hele rum, vægge, gulve og lofter er dækket af bløde former og prikker i stærke kontraster i sort og gul eller hvid og rød.
Midt i dette grænseløse visuelle univers står Kusama selv: En markant tilstedeværende kunstnerpersona, som ikke bare står bag værkerne, men gerne foran dem - på fotografier ofte iklædt tøj i samme mønster som værkerne, en kunstnerisk camouflagestrategi, der får hende til visuelt at gå i ét med sin kunst.
Mål: B: 60 x H: 45 cm
Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.
Ramme: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.