Med udgangspunkt i aldrig tidligere offentliggjorte kilder undersøger bogen, Maison Sonia Delaunay, den verdensberømte fransk/russiske kunstner, Sonia Delaunays internationale samarbejder med iværksættere og kunstnere. Sonia Delaunay (1885-1979) – som Louisiana udstillede retrospektivt i 2022 - hører til blandt pionererne i den abstrakte kunsts udvikling fra 1910’erne, og i høj grad også i dens udbredelse, med sit farverige arbejde på tværs af maleri, tekstildesign, beklædning, reklamer og bogdesign.
Maison Sonia Delaunay er dedikeret til Sonia Delaunay som en formidler mellem kunstnerisk-filosofisk design og skønheden i hverdagslivet. Fokus er især på ny forskning i tekstiler, mode og interiørdesign.
Maison Sonia Delaunay is dedicated to Sonia Delaunay as a mediator between artistic-philosophical design and the beauty of everyday life
Sonia Delaunays arbejde fremstår i dag lige så frisk og relevant som nogensinde. Den modernistiske pioners geniale farvemønstre opløste grænserne mellem billed- og brugskunst. Hun videreudviklede sine maleriske eksperimenter inden for mode, stofmønstre, indretning, bog- og objektkunst, hvor hun fusionerede geometrisk abstraktion og de skulpturelle kvaliteter af ren farve.
Sonia Delaunay blev uddannet i Skt. Petersborg, Karlsruhe og Paris omkring 1900 og etablerede sig oprindeligt som portrætmaler, før hun dedikerede sit arbejde til abstraktion omkring 1913.
Sammen med sin mand Robert Delaunay eksperimenterede hun med konceptet "Simultané" baseret på brugen af intense farvekontraster. På et ophold i Portugal og Spanien under 1. Verdenskrig udvidede hun sin kunst til også at omfatte hverdagens genstande.
Tilbage i Paris i 1920'erne kombinerede hun sine ambitioner inden for maleri og design med sit mode- og møbelhus, "Sonia Delaunay". Hendes indflydelse fortsætter den dag i dag, og hendes mønstre er lige så moderne som nogensinde.
Mål: H: 24,0 x B:16,5 cm
Sider: 224
Sprog: Engelsk
Forfattere: Katia Baudin og Waleria Dorogova (red.)
Forlag: Hatje Cantz