Louisiana Plakat

Poul Gernes – Untitled 7 (1966-67)

249 kr
Medlemspris: 224,10 kr

Louisiana print med værket, Untitled (1966-67), af den danske kunstner, Poul Gernes (1925-1996). Gernes er en af de helt store danske kunstnere i efterkrigsgenerationen. På mange måder blev han herhjemme banebrydende for en ny opfattelse af kunsten og kunstnerens rolle i samfundet - ikke mindst med sine portrætter af figurer, for eksempel striber, cirkler eller som her – kvadrater. Værket er printet på ekstra kraftigt, ubestrøget papir.

På lager 1-3 dages levering

Louisiana print med værket, Untitled (1966-67), af den danske kunstner, Poul Gernes (1925-1996). Gernes er en af de helt store danske kunstnere i efterkrigsgenerationen. På mange måder blev han herhjemme banebrydende for en ny opfattelse af kunsten og kunstnerens rolle i samfundet - ikke mindst med sine portrætter af figurer, for eksempel striber, cirkler eller som her – kvadrater. Værket er printet på ekstra kraftigt, ubestrøget papir.

Poul Gernes systemiske værkserier fra sidste halvdel af 1960erne kan ses som en del af kunstnerens opgør mod det kommercielle kunstmarked og dyrkelsen af kunstnermyten. I stedet for personer, portrætterede Gernes symboler, altså for eksempel, striber, cirkler eller kvadrater – en dansk minimalisme, som beskueren kunne hænge tilfældigt op i serier efter eget valg og behov, hvor de nu passede bedst ind, som en slags demokratisk kunst. 

Selvom mange senere har forbundet Gernes med figurernes cool æstetik og farvestrålende glæde, var de altså bestemt også udtryk for Gernes’ konfrontatoriske side.

Gernes stræbte på den måde netop ikke efter, at man skulle have en kunsthistorisk eller intellektuel viden for at forstå eller fortolke hans værker. Det vigtige var egentligt, at folk blev glade og godt tilpas af at se på og leve med dem – sådan som det også fremgår af hans vel nok kendteste værker, de store, offentlige udsmykningsopgaver som Palads-biografen i København og Herlev Hospital.

Poul Gernes kommer ud af den konstruktivistiske tradition, også politisk, og blev ved 1960’ernes begyndelse et omdrejningspunkt for Eks-skolen, Den Eksperimenterende Kunstskole (1961-1972), som med et slag kom til at dominere ikke bare samtiden, men også kunsthistorieskrivningen fremefter. Nye metoder, nye materialer, en ny opfattelse af kunstens og kunstnerens rolle i samfundet stod på programmet. 

Med deres eksperimenterende holdning satte kunstnerne gang i et opbrud på alle fronter, og alt dette udfolder sig netop, hvor Danmark går fra efterkrigs-samfund til velfærdsstat med mange nye indretninger og eksperimenter til følge. En periode, som også Louisiana har en del aktier i.

Materiale: Ekstra kraftigt, ubestrøget papir

Mål: B: 29,7 x H: 42 cm (A3)

Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.

Ramme: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet. 

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på