Lindhardt og Ringhof

Flora Danica

500 kr
Medlemspris: 450 kr

Flora Danica er fortællingen om et af verdens mest ambitiøse værker om planternes rige. Værket er et ægte oplysningsprojekt fra 1700-tallet, der skulle udbrede kendskabet til den danske flora til den brede befolkning. Det blev skabt i samarbejde mellem videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere gennem ikke mindre end 123 år. Dette bogprojekt fortæller efter 260 år hele historien om Flora Danicas tilblivelse med enestående 250 plancher – de fleste gengivet i oprindelig størrelse.

På lager 1-3 dages levering

Flora Danica blev til ud fra oplysningstidens ideer om at forbedre menneskets livsvilkår gennem viden om naturen. Det var botanikeren G. C. Oeder, der i 1753 foreslog Frederik V at udgive en totalt omfattende dansk flora. Før Flora Danica var der blevet udgivet en række mindre plantebøger, der var bestilt af kongen. I 1648 udsendte lægen og botanikeren Simon Paulli på foranledning af Christian IV et mindre værk også med titlen Flora Danica. Denne Flora Danica var en mindre urtebog, som beskrev de planter, som kun havde lægelig interesse.

For at sikre stor udbredelse af værket over hele landet, blev der uddelt frieksemplarer til bisperne, som så kunne fordele dem til præster, lærde skoler m.v. Til gengæld skulle modtagerne så "forsyne den botaniske anstalt og have med oplysninger om planterne på deres egn."

Flora Danica blev dog aldrig udgivet i en regulær folkeudgave – dertil var trykkeomkostningerne alt for omfattende. I dag handles de oprindelige Flora danica-hæfter en sjælden gang på auktioner – prisen ligger på fra kr. 350.000 og opefter.
Der findes kun enkelte mindre udgivelser om Flora Danica – og ingen der viser værkets spændvidde, som så er gengivet i denne udgivelse.

Mål: 32 x 24,8 cm
Sider: 608 hardcover
Sprog: Dansk
Forfatter: Henning Knudsen
Forlag: Lindhardt og Ringhof

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på