Louisiana Edition med værket Offshore (abalone season) af den amerikanske kunstner Doug Aitken. Udover mægtige fotografiske værker, skaber kunstneren også store video- og filmbaserede værker med både lyd og billede, der alle er civilisationshistorier, som bringer os tæt på storbyens nomader såvel som fjerne destinationer.
Det var med værket Electric Earth på Venedig-biennalen i 1999, at Doug Aitken (født 1968) fik sit gennembrud som kunstner. Værket skildrer kunstnerens hjemby Los Angeles om natten – men ikke dokumentarisk, snarere suggestivt som var man på en tur gennem byen med kunstneren eller værkets hovedperson.
Om Louisiana Editioner
Louisiana Edition er originalgrafik, skabt direkte til Louisiana af kunstnere, som har udstillet på museet de senere år og alle er repræsenteret i museets samling. Der er tale om oplagte samlerobjekter.
Da Louisiana fejrede sit 50 års jubilæum i 2008, blev en række af de kunstnere, der har udstillet på museet, bedt om at lave et grafisk arbejde, som siden kunne sælges til støtte for Louisiana. Serien er siden blevet udvidet løbende.
Værkerne er fremstillet i begrænset oplag (de fleste i oplagstal på 30) og prissat i overensstemmelse med kunstnerne selv, der generøst har ønsket at støtte Louisiana, da indtægterne fra serien vil gå ubeskåret til nyindkøb til museets samling. Værkerne er uindrammede med mindre andet er anført.
Mål: 29,6 x 42 cm
Materiale: Foto på papir
Kunstner: Doug Aitken
Titel: Offshore (abalone season) (2008)
Oplag: 54 (unummereret)
Louisiana Editioner pakkes og sendes i særlig indpakning, som er velegnet til kunsttransport. Du kan derfor være helt tryg ved at få din edition tilsendt. Når du har modtaget pakken, anbefaler vi dog, at du pakker din edition ud hurtigst muligt efter modtagelsen.