Louisiana Plakat

Ragnar Kjartansson - Scandinavian Pain

149 kr
Medlemspris: 134,10 kr

Bøjet i pink neon er ”Skandinavisk Smerte” islandske Ragnar Kjartanssons humoristiske reklameskilt for den nordiske melankoli, der er blevet et populært brand i den globale kulturindustri, blandt andet i kraft af værker af den norske maler, Edvard Munch (1863-1944) og den svenske forfatter, August Strindberg (1849-1912). Værket er en del af Louisianas store udstilling med Kjartansson i 2023, Epic waste of Love and Understanding.

På lager 1-3 dages levering

Bøjet i pink neon er ”Skandinavisk Smerte” islandske Ragnar Kjartanssons humoristiske reklameskilt for den nordiske melankoli, der er blevet et populært brand i den globale kulturindustri, blandt andet i kraft af værker af den norske maler, Edvard Munch (1863-1944) og den svenske forfatter, August Strindberg (1849-1912). Værket er en del af Louisianas store udstilling med Kjartansson i 2023, Epic waste of Love and Understanding.

Kjartanssons neon-skilt lyser også som en festlig opmuntring - og som en flertydig kommentar til al melankolien og selvmedlidenheden her i en af verdens mest privilegerede egne. 

Ragnar Kjartansson (f. 1976) har for længst markeret sig internationalt som en af samtidskunstnens væsentligste stemmer og Louisianas udstilling rummer både nye og ældre værker i et væld af medier, fra tegning og maleri til performance og store, rumlige værker med film og musik.  

Kjartanssons emotionelle og politiske engagement i verden afspejler sig i værkerne. De rummer hans både kærlige, humoristiske og kritiske dialog med den vestlige kultur – vores selvforståelse, succeser, klichéer, fiaskoer, melankoli, forvirring, håb og absurditeter. Nuancerede refleksioner over maskulinitet viser sig i både værk og udstilling i et tematisk spænd fra eksistentiel smerte til aggressiv verdenspolitik, der også omfatter den danske kolonialisering af kunstnerens hjemland, Island.  

Værkerne dirrer flertydigt præcist mellem den eksistentielle og politiske alvor og den poppede lethed. Med Kjartansson må man som regel både græde og le. Spændingsfeltet mellem tragedien og komedien er kunstnerens signatur – eksempelvis i værket Me and My Mother fra 2015, som mange vil kende fra Louisianas samling.

På Louisiana falder udstillingen med Ragnar Kjartansson i forlængelse af store præsentationer af andre hovedfigurer i samtidskunstens felt af multimediepraksisser, hvor performance, video, lyd og andre medier forenes, fx Marina Abramović, Pipilotti Rist, Mika Rottenberg og Arthur Jafa.

 

Mål: 42 x 59,4 cm

Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.

Rammebredde sort: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.

Bemærk at en ramme i træ er et naturprodukt, så der kan forekomme variationer i træets struktur.

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på