Jubilæumsplakat med værket, Cobra, (1966), af den danske kunstner, Henry Heerup, (1907-1993), fra Louisianas cobra udstilling i 1966. Sammen med blandt andre generationsfællen, Asger Jorn (1914 – 1973), er Heerup rigt repræsenteret i Louisianas samling. På turen til museets café kan man fra glasgangen se ud på Heeruphaven, hvor en stor flok af Heerups fantasifulde granitskulpturer skyder sig op gennem græs og efeu.
Den stort anlagte Cobra udstilling i 1966 viste godt 200 værker fra Cobra-bevægelsen, der blev dannet i 1948 som et samarbejde mellem hollandske, belgiske og danske, kunstnere - her iblandt Henry Heerup.
Cobra har fantasien og den kropslige gestus i centrum, men forvalter disse værdier individuelt og uden systematik. Én vej kan være myternes verden, fuld af dyr og manende masker, en anden den vitalistiske abstraktion på kanten af kaos.
Plakaten er en af de jubilæumsplakater, der blev genoptrykt i forbindelse med Louisianas 60-års jubilæum i 2018.
Materiale: Plakaten er trykt på kraftigt, mat papir.
Mål: B: 42 x H: 59,4 cm (A2)
Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.
Ramme bredde: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.