Louisiana Plakat med værket, Stillleben mit Flasche - Stillleben med flaske, (1928), af den østrigske kunstner, Herbert Ploberger (1902-1977). Plakaten er udgivet i 2022 i forbindelse med Louisianas udstilling om Tyskland i 1920'erne, Det Kolde Øje. Ploberger var en del af den markante, kunstneriske bevægelse i Tyskland efter første verdenskrig: Neue Sachlichkeit - den nye saglighed, eller den nye objektivitet.
I et samfund, præget af store omvæltninger og modsatrettede kræfter, søger Neue Sachlichkeit-kunstnerne at indfange den moderne hverdag og at fremstille almindelige menneskers liv og virke på en realistisk og nøgtern måde – renset for enhver følsomhed og ofte i en bevidst forskruet eller fortegnet form.
Flere Neue Sachlichkeit-kunstnere interesserer sig særligt for stilllebenet. Inspireret af fotografiets registrerende gengivelse, låner malerne fotografiets billedsprog i en dialog mellem de to medier og med en vilje til at afbilde genstande uden filter, sagligt og objektivt. Herbert Plobergers, Stillleben med flaske, er et godt eksempel.
Læs mere om udstillingen her.
Mål: B: 59,4 x H: 67 cm