Jubilæumsplakat med værket, Homo Decorans, (1985), af den amerikanske kunstner, Keith Haring (1958-1990). Plakaten er et genoptryk af udstillingsplakaten fra Louisianas udstilling, Det dekorerende Menneske, i 1985, som dækkede alle de visuelle kunstarter fra arkitektur og design over billedkunst til mode.
Plakatens iøjnefaldende motiv er en detalje fra Harings kæmpe vægmaleri, som den amerikanske popkunstner og street artist udførte på Louisiana juli 1985. Uden skitser eller forarbejde malede han på 2 dage et 15 meter langt og 2,5 m højt billede, som gengiver hans personlige univers med dets mylder af menneskelige figurer, dyr og tegn.
Mønstre og skrappe farver var i centrum på udstillingen, Homo Decorans. Blomstrede tekstiler, lyserødt stentøj og forgyldt porcelæn harmonerede med tidens punkinspirerede påklædning.
Amerikanske Keith Haring flyttede i 1977 til New York og blev der inspireret af graffiti kunsten. Først fra 1985 begyndte han at male på lærred – indtil da malede han på storbyens murflader, togstammer, undergrundsbanernes vægge etc.
Plakaten er én af de jubilæumsplakater, der blev genoptrykt i forbindelse med Louisianas 60-års jubilæum i 2018.
Materiale: Plakaten er trykt på kraftigt, mat papir.
Mål: B: 42 x H: 59,4 cm (A2)
Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.
Ramme bredde: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.