Louisiana plakat med værk af den amerikanske kunstner, Marsden Hartley, Leaves, (1929). Selv om Marsden Hartley (1877-1943) kaldes for "Amerikas første store moderne maler i det 20 århundrede", har hans originale værk længe været overset. Louisiana præsenterede ham i 2019 på den første retrospektive udstilling i Europa i godt 60 år.
Marsden Hartley var både maler og digter og levede store dele af sit liv som nomade mellem Europa og USA, og hans værk kan betragtes som en bro mellem europæisk og amerikansk modernisme.
Hartleys mange rejser mundede ud i række dybt originale værkgrupper fra 1906 til 1943. Blandt disse er abstrakte malerier med udgangspunkt i militærsymboler fra Første Verdenskrigs rædsler, næsten surreelle landskaber fra New Mexico og feminiserede figurmalerier af muskuløse arbejdsmænd.
Stilleben og nærbilleder - som her - af f.eks. blomster, blade, fisk og konkylier hører til blandt de gentagne motiver i hans værk.
Marsden Hartley var centralt placeret i kunstlivet i både Europa og hjemme. Men ikke desto mindre har Hartleys kunst altså været stort set ukendt - måske på grund af værkets mangesidede karakter, der har gjort det svært at placere ham i kunsthistorien.
Louisianas udstilling blev en af de største præsentationer af Marsden Hartleys kunst. Med over 110 malerier favnede udstillingen hele kunstnerens virke, herunder også hans arbejde som digter og essayist.
Mål: B: 84 x H: 109,6 cm
Obs: Plakaten sælges som på første billede, dvs. uden ramme.