Udstillingsplakat med værket, Runner, (1997), af den amerikanske kunstner, Nancy Spero, (1926-2009), udgivet i forbindelse med udstillingen på Louisiana i 2020. Nancy Spero var aktivist og feministisk pioner og kendt for sit kunstneriske opgør med 1960'ernes magthavere af enhver slags. Nancy Speros værker er en del af Louisianas samling.
Nancy Speros værk tager aktivt stilling til uretfærdighed - hvad enten det handler om krig eller undertrykkelse af kvinder.
Allerede tidligt i sin karriere droppede Spero maleriet. Hun betragtede det som symbol på en mandsdomineret verdensorden og brugte i stedet primært papir, der som materiale har et mere skrøbeligt udtryk - mindre macho, mindre pompøst.
Blandt Speros vigtigste motiver ses den menneskelige krop, især kvindens. For at kunne udtrykke, hvad hun opfattede som menneskets basale natur, fjerner Spero i 1970'erne desuden mændene helt fra sin kunst, ligesom hun i samme periode er med til at stifte galleriet A.I.R, der udelukkende viser kvindelige kunstnere.
Mål: B: 68 x H: 59,4 cm
Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.
Ramme: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.