Louisiana plakat med værket, Sunglow, (1968), af den amerikanske maler, grafiker og billedhugger, Richard Joseph Anuszkiewicz (1930 –2020) - udgivet i forbindelse med Louisianas udstilling i 2016 af Op Art, kinetisk kunst: En abstrakt kunstform, der gør brug af optiske fænomener, som især skal finde sin mening i beskuerens eget sanseapparat - perceptuel kunst. Op Art fik enorm gennemslagskraft, også i mode, design og reklamer.
Anuszkiewicz var en af grundlæggerne og fremmeste eksponenter for Op Art. Op Art - Optical Art - brød frem i Europa i midten af 1950'erne med sin egen geometriske æstestik i forlængelse af den konstruktivistiske og konkrete kunst. Som kinetisk kunst går den målrettet efter at påvirke vores sanser med synsforstyrrelser og værker i bevægelse (kinetisk kommer af det græske, kinetikos - om bevægelse).
I 1964 kaldte magasinet Life Anuszkiewicz "en af de nye troldmænd fra Op". Anuszkiewicz var optaget af optiske ændringer, der opstår, når forskellige højintensitetsfarver påføres de samme geometriske konfigurationer. Det meste af hans arbejde omfatter visuelle undersøgelser af formelle strukturelle og farveeffekter, mange af dem indlejrede firkantede former, der ligner arbejder fra hans mentor, den tyske kunstner, Josef Albers (1888 - 1976), der også er repræsenteret på Louisiana.
Mål: B: 90 x H: 98 cm
Obs: Plakaten sælges som på første billede, dvs. uden ramme.