Louisiana Plakat

William Kentridge – Page (2017)

479 kr
Medlemspris: 431,10 kr

Louisiana plakat med værket, Page, (2017), af den sydafrikanske kunstner, William Kentridge, (f. 1955). Plakaten udkom i forbindelse med Louisianas udstilling af Kentridge i 2017 med tegninger, film og installationer – heriblandt installationen, The Refusal of Time, (2012), som indgår i museets samling.

På lager 1-3 dages levering

Louisiana plakat med værket, Page, (2017), af den sydafrikanske kunstner, William Kentridge, (f. 1955). Plakaten udkom i forbindelse med Louisianas udstilling af Kentridge i 2017 med tegninger, film og installationer – heriblandt installationen, The Refusal of Time, (2012), som indgår i museets samling.

For godt 25 år siden gjorde Kentridge sig bemærket som tegner med sine korte animationsfilm, der bearbejdede hjemlandets problematiske apartheidhistorie. Ved hjælp af en karakteristisk stop-motion teknik med udgangspunkt i sine kul-tegninger, som stadig er hans karakteristika, levendegør han sine tegninger for beskuerens øjne, så vi kan følge, hvordan tegningen bliver til.

Louisianas udstilling i 2017 fokuserede på en række af kunstnerens sene værker fra perioden 2003-2016, der i deres anatomi markerer et nybrud i Kentridges oeuvre. En livslang begejstring for teater, opera, litteratur, film og musik er over de sidste 15 år kulmineret i en række virtuose installationer, hvor de nævnte kunstarter forbindes gennem levende billeder, ord, musik og scenografi. Scenen er så at sige sat.

I hjertet af Kentridges værk er mennesket: Det koloniserede, regulerede, undertrykte, flygtende eller drømmende menneske. Med stor humor, indlevelse og poesi skildrer værkerne, hvordan mennesket navigerer i verden, og hvordan vi er stærkt præget af og underlagt kortlægning, tidsbegreb og ideologi.

Mål: B: 84 x H: 115,8 cm

Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.

Ramme: 20 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.

Levering:
Da rammen er stor sendes den kun til Danmark og kun med hjemmelevering.

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på