Louisiana plakat med værket Stilleben mit schwartzer Vase 1909. Museum Wiesbaden af maleren Alexej Jawlensky, udgivet i forbindelse med Louisianas udstilling i 2025. I begyndelsen af 1909 blev han stiftende medlem af “Neue Künstlervereinigung München” og var tæt knyttet til den berømmede kunstnerbevægelse “Der Blaue Reiter”, som opstod i byen få år senere på initiativ af Wassily Kandinsky og Franz Marc. Det var også i disse år, Jawlensky i stigende grad vendte sig motivmæssigt mod portrættet, som hos ham fik et farvestærkt, stiliseret udtryk,
Maleren Alexej Jawlensky (1864-1941) var en del af de europæiske avantgarde bevægelser i starten af 1900-tallet, men fandt egentlig først sin egen kunstneriske stemme sent i livet. Udstillingen viser Jawlenskys vej frem mod dette særegene udtryk, der har form af små, mystiske meditationer.
Alexej Jawlensky blev født i en officersfamilie i Rusland i 1864, og valgte i første omgang selv en militærkarriere, som han forlod til fordel for kunsten. I 1889 begyndte han at studere på kunstakademiet i Skt. Petersborg, hvor han traf maleren Marianne von Werefkin, som blev hans partner og støtte gennem mange år. Sammen flyttede parret til München, hvor Jawlensky gik på privat malerskole sammen med bl.a. Wassily Kandinsky.
Udstillingens første kapitel tager afsæt netop i Jawlenskys forbindelse til kunstscenen i München i begyndelsen af 1900-tallet. Sammen med Kandinsky, Gabriele Münter og von Werefkin slog han sig i en periode ned i Murnau i Oberbayern og udviklede her sine stærkt ekspressive landskabsmalerier.
Variationer
Udstillingens andet kapitel starter i Schweiz, hvortil han var tvunget til at flytte i eksil, da han som russer ikke kunne blive i Tyskland efter 1. Verdenskrigs udbrud. Her slog han og Werefkin sig ned ved Genevesøen, og da han ikke havde et egentlig atelier, malede han bl.a. udsigten fra sit vindue om og om igen. Disse billeder kaldes variationer og repræsenterer begyndelsen på Jawlenskys interesse i serielle billeder, i repetitionen af motivet. Jo flere han malede, desto mere mistede de forbindelsen til det “sete”, til den ydre verden. Billedets egen logik tog over og blev det styrende.
Meditationer
Udstillingens tredje kapitel handler om Jawlenskys sidste år i 1930’ernes Tyskland. I de sidste mere end tyve år af sit liv var det gentagelsen af motivet, der optager ham. Allerede i Schweiz, begyndte han at male ansigter serielt, og dette bliver hans primære projekt i disse år af hans liv og virke – og det er med disse værker, at han sætter sit spor i kunsthistorien. Meditationerne var en lykkelig kulmination for en kunstner, der næsten hele livet havde søgt at forbinde sin spirituelle overbevisning med malergerningen. Han lavede omkring tusind af de meget smukke og mystiske små meditationer. Alle bestod de af det samme helt forenklede ansigt malet i sort med forskellige farvekombinationer fyldt ind imellem. Han kunne ikke mere end det, for hans gigtplagede hænder tillod det ikke længere, men han ville heller ikke mere. Han var i en forstand lykkedes med sin livsgerning.
Mål: B: 59,4 x H: 96,2 cm