
Louisiana plakat med værket Uden titel. 1946, i forbindelse med udstillingsserien Louisiana on Paper i 2017 med den amerikanske kunstner Barnett Newman (1905-1970). Barnett Newman var en af de fremtrædende figurer på 1950'ernes kunstscene i New York. Her arbejdede han på radikal og revolutionerende vis med maleriet sammen med kunstnere som Willem de Kooning, Jackson Pollock og Mark Rothko.
Sammen brød de med den dominerende europæiske tradition og banede med såkaldt abstrakt ekspressionisme og Color Field-maleri for helt nye retninger inden for kunsten. En ny tids kunstnere, mente Newman, måtte frigøre sig fra alle bindinger, dykke ned i kaos og vriste sandheden ud af tomheden for nå frem til et “sublimt nu”.
Også som tegner og grafiker var Barnett Newman grænseoverskridende og søgte nye veje i forsøget på at udtrykke mentale og eksistentielle grundvilkår. Og det var netop i den egenskab, vi kunne møde ham i denne Louisiana on Paper udstilling, der viste et udvalg på 12 tegninger og 26 grafiske arbejder.
Louisiana on Paper er en serie, som museet dedikerer til kunstneres grafiske arbejder, tegninger og andre arbejder på papir. Det er ofte små, intense udstillinger, som kalder på fordybelse, fordi de går tæt på kunstnerens skabelsesproces eller idé-register.
Mål: B: 59,4 x H: 84,1 cm (A1)
Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.