Louisiana Print

Mamma Andersson – Hypnos (2021)

149 kr
Medlemspris: 134,10 kr

Louisiana print med værket, Hypnos, (2021), af den svenske maler, Karin Mamma Andersson (f. 1962), som Louisiana præsenterede i 2021 med udstillingen, Humdrum Days. Mamma Andersson står som en af sin generations væsentligste malere og Louisiana præsenterede hende for første gang i stort udtræk i Danmark. Værket er printet på ekstra kraftigt, ubestrøget papir.

På lager 1-3 dages levering

Louisiana print med værket, Hypnos, (2021), af den svenske maler, Karin Mamma Andersson (f. 1962), som Louisiana præsenterede i 2021 med udstillingen, Humdrum Days. Mamma Andersson står som en af sin generations væsentligste malere og Louisiana præsenterede hende for første gang i stort udtræk i Danmark. Værket er printet på ekstra kraftigt, ubestrøget papir.

Om Hypnos fortæller Mamma Andersson, at det både er nyt og gammelt. At der er elementer fra hendes tid på Kunstakademiet i Stockholm 30 år før. Ansigtet stammer fra et gammelt nummer af Vogue, mens katten er fra en kattebog: "Jeg tænker, at kvinden er i gang med en form for opdragelse af katten, men at den vil ikke være med. Katten søger hjælp hos betragteren", siger Mamma Andersson, der mener, at det vel nok er hende selv, der ”står og tordner”, som hun har forklaret det til Lousisiana Magasin nr. 53 - med tilføjelsen, at alle malerier på en måde er selvportrætter: Man øser af sin egen brønd, for hvad skulle man ellers øse af? 

Mamma Andersson bygger sine malerier op på baggrund af kunsthistoriske referencer og fundne fotografier, film og historiske udklip. Det er maleri på maleri, billeder på billeder når Anderssons værker åbner sig i et univers af suggestive og emotionelt ladede fortællinger i vidtstrakte landskaber, interiør og portrætter: 

Det nordiske landskab med skråninger, granskove og det særlige, kontrastfyldte lys. Dukker, ofte som erstatning for mennesker, der giver maleriet en størknet, objektlignende karakter. Rygvendte personer, hvis bortvendte ansigter gør billedet hemmelighedsfuldt. Og farven sort, ofte i flere nuancer og materialer, oversprayet eller groft påført så der opstår et markant mørke i billedet, et mørke kunstneren selv forbinder med døden.

Louisianas udstilling præsenterede 60 Mamma Andersson værker - heraf 10 nye billeder, frembragt specielt til udstillingen.

Læs mere om udstillingen her.

Mål: 29,7 cm x 42 cm
Materiale: Ekstra kraftigt, ubestrøget papir

Tryk på Vælg ramme yderst til højre for at se plakaten indrammet.

Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.

Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.

Bemærk at en ramme i træ er et naturprodukt, så der kan forekomme variationer i træets struktur.

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på