Barstol i dansk eg, fra møbelbrandet, Anklang, i Præstø. Anklangs møbler udspringer fra et lokalt snedkeri, der specialiserer sig i eksklusive, håndlavede billedrammer og ideen til Anklang opstod med ønsket om at sende snedkeriets resttræ i cirkulation igen til nogle af brandets designs. Møblernes dna bærer præg af denne historie og de enkle former finder inspiration i kunstrammernes renhed og form. Anklang ser sig selv som et møblernes mikrobryggeri - et møbelbryggeri.
Barstolen her er produceret i sydsjællandsk egetræ fra et lokalt savværk. Ved at producere i lokalt træ vil Anklang være med til at bevare kulturarven og støtte dansk skovbrug.
Anklangs barstol er i familie med den klassiske stol med samme betegnelse. Stolens ege-stel er olieret med dansk linolie og sædet er flettet af en gjord i naturlig hør.
Mål: H: 81 x B: 38 cm. Sædehøjde: 68 cm
Materiale: Egetræ, linolie, hør
Farve: Natur
Design: Anklang
Model: AN01 High