Salamanca klapstol fra Skovshoved Møbelfabrik. Stolen ses i forskellige udformninger mange steder i Spanien og brandet valgte at navngive deres version af stolen efter den spanske by Salamanca – byen, hvor Salamanca erklæringen blev vedtaget – om børns ret til uddannelse. ”Måske har deltagerne siddet på den samme type stole?”, spørger møbelfabrikkens ejer reflekterende. Sælges kun online.
Salamanca klapstol er unik i den forstand, at den går ”helt ind i sig selv”, når den klappes sammen – og fylder på den måde meget lidt, når den oplagres. Stolen er velegnet både inde og ude og indgår på 10. år i sortimentet fra Skovshoved Møbelfabrik.
Skovshoved Møbelfabrik har gennem tiden fundet inspirationen til deres havemøbler fra eksisterende klassikere rundt omkring i hele Danmark.
Brandets møbler er producerede i Polen af træ, skovet i Europa. Fabrikken kræver af producenter og underleverandører, at de kan dokumentere ordentlige arbejdsforhold, ingen brug af børnearbejdere, ordentlige lønninger samt dokumentation for træets oprindelse og det arbejde der ligger bag – f.eks genplantning.
I 2009 besluttede Skovshoved Møbelfabrik at skifte den terpentinbaserede maling ud med vandbaseret i lakeringsprocessen – tre år før EU lovregulerede på området.
Se alle produkter fra Skovshoved Møbelfabrik her
Mål: H: 76 x B: 40 x D: 51 cm. Sædehøjde: 44 cm
Materiale: Bøg, lakeret mørkegrøn
Farve: Vogngrøn
Design: Skovshoved Møbelfabrik
Model: Salamanca klapstol - vogngrøn