Eksklusiv lounge stol fra finske Vaarnii, formgivet af den prisbelønnede engelske designer, Max Lamb (f. 1980). Hvis Lounge Chair umiddelbart forekommer hård i sit udtryk, vil de fleste nok finde den visuelt organisk og meget fysisk komfortabel med sit brede, buede sæde og ryglæn. Lamb forklarer, at han begyndte med at undersøge fyrretræ: Hvordan det dyrkes, saves, modtages, sælges. Han valgte derefter sektioner af træ og satte dem sammen for at skabe en stor overflade og en logisk form. Resultatet er en slående og enestående stol - "matematisk i sin tilgang og gennemsigtig i sin konstruktion", siger Lamb. Sælges kun online.
Vaarnii er en ambitiøs finsk møbelvirksomhed med et erklæret mål om genoplive den finske skovfyr i møbelproduktion og lave møbler, der kan holde i generationer. Vaarniis første kollektion er udelukkende produceret af det mest udbredte træ i Finland, skovfyr, (Pinus Sylvestris), fra bæredygtigt forvaltede, vilde skove: I modsætning til dyrket fyr, vokser vild fyr langsomt, og derfor er træet tæt, tungt og hårdt: Ideelt til produkter, der skal holde længe.
Vaarnii arbejder med håndplukkede, finske producenter. Etablerede fabrikker, der er specialiserede i en bestemt form for fremstilling og produktion i større skala - eller små værksteder og individuelle håndværkere.
Selvom den finske skovfyr, som Vaarnii bruger i deres designs, er blandt det hårdeste fyrretræ, der findes, er fyr stadig en blød træsort. Stolen kan derfor få nogle små ridser og bump over tid. Vaarnii opfordrer til, at man ser det som en del af stolens karakter.
Den langsomtvoksende, finske fyr er født lys, men får med tiden sin karakteristiske honningfarvede glød. Derfor kan der være små forskelle mellem stolen og billederne her.
Mål: B: 66 cm x D: 64 x H: 72 cm (sædehøjde: 40 cm)
Materiale: Vild, finsk skovfyr,
Farve: Honning (med tiden)
Design: Max Lamb/Vaarnii
Model: 005 Lounge Chair