Spisestol i certificeret, finsk skovfyr, designet for det findske designbrand, Vaarnii, af den svenske designer, Fredrik Paulsen (f. 1980), uddannet på College of Art i London. Stolen er skabt til at være komfortabel til en lang og afslappet middag. Paulsen uddyber sin kærlighed til fyrretræet ved at kalde det, ”psykedelisk” – en henvisning til træets livlige og uforudsigelige farvestrukturer, årer og korn. Sælges i butik og online.
Vaarnii er en ambitiøs finsk møbelvirksomhed med et erklæret mål om genoplive den finske skovfyr i møbelproduktion og lave møbler, der kan holde i generationer. Vaarniis første kollektion er udelukkende produceret af det mest udbredte træ i Finland, skovfyr, (Pinus Sylvestris), fra bæredygtigt forvaltede, vilde skove: I modsætning til dyrket fyr, vokser vild fyr langsomt, og derfor er træet tæt, tungt og hårdt: Ideelt til produkter, der skal holde længe.
Vaarnii arbejder med håndplukkede, finske producenter. Etablerede fabrikker, der er specialiserede i en bestemt form for fremstilling og produktion i større skala - eller små værksteder og individuelle håndværkere.
Selvom den finske skovfyr, som Vaarnii bruger i deres designs, er blandt det hårdeste fyrretræ, der findes, er fyr stadig en blød træsort. Stolen kan derfor få nogle små ridser og bump over tid. Vaarnii opfordrer til, at man ser det som en del af stolens karakter.
Den langsomtvoksende, finske fyr er født lys, men får med tiden sin karakteristiske honningfarvede glød. Derfor kan der være små forskelle mellem stolen og billederne her.
Mål: B: 41 x D: 48 x H: 80 cm (sædehøjde 46 cm)
Materiale: Vild, finsk skovfyr,
Farve: Honning (med tiden)
Design: Fredrik Paulsen/Vaarnii
Model: 001 Dining Chair