Billedbogsbiografi for børn om den verdensberømte, fransk-amerikanske kunstner, Louise Bourgeois (1911-2011), hvis værker har været udstillet på Louisiana flere gange og som er repræsenteret i museets samling. Centralt i Bourgeois værk står de dragende kæmpeedderkopper som også er en del af fortællingen her om en ung kvinde, der trods flere udfordringer blev den første kvindelige billedhugger med en soloudstilling på MoMa, Museum of Modern Art i New York.
Louise Bourgeois fortalte historier om sit liv gennem sin kunst, frem til hun blev 98 år. Hun tegnede, vævede og lavede skulpturer, inspireret af sine oplevelser, ofte ved at bruge hverdagsgenstande, der mindede hende om familien og hendes fortid.
Forfatteren, Fausto Gilberti, er maler og illustrator, er baseret i Brescia, Italien og har været en del af mere end hundrede solo- og gruppeudstillinger, både i Italien og i udlandet. Gilberti skriver for også at gøre samtidskunst tilgængelig for børn.
Alder: 4-7 år.
Mål: H: 21,5 x B: 21,5 cm
Sider: 48, hardback
Sprog: Engelsk
Forfatter: Fausto Gilberti
Forlag: Phaidon