Luksus computertaske i vegetabilsk garvet, certificeret og genanvendt bøffellæder, fra det danske brand, Velorbis. Tasken er forsynet med en computerlomme, der rummer en laptop op til 13 tommer, et stort hovedrum og en mindre lynlåslomme til småting. Tasken har klassiske bærehåndtag og kommer også med en aftagelig skulderrem, så den kan bæres cross-body - og en bred rem, så tasken kan sættes ned over håndtaget på en rejsetrolley eller på cyklens bagage-bærer.
Computertaskens læder stammer fra slagtet, indisk bøffelkød-kvæg, hvorfra Velorbis genanvender skindet via vegetabilsk garvning uden brug af krom. Velorbis's læderproduktion er certificeret af den internationale LWG - Leather Working Group - som arbejder for best practice og miljøcertificering af læderindustrien internationalt.
Velorbis er især kendt for sine kvalitetscykler i klassisk stil og æstetik. Grundlæggerne, Christian Linde og Kenneth Bødiker kombinerer verdenskendt, dansk design med den københavnske cykelkultur og designer deres egne cykler – ikke mindst den klassiske bycykel. Ved siden af cyklerne designer Velorbis også livsstilsprodukter til den urbane transport – for eksempel læderbeklædte cykelhjelme og tasker i flere forskellige designs.
Mål: L. 39 x H: 30 x D: 5 cm
Materiale: Bøffellæder
Farve: Brun
Design: Velorbis
Model: Computer bag