Fra Louisianas store udstilling i 2023 med den amerikanske kunstner, Dana Schutz, (f. 1976), "Between Us", kommer denne Louisiana plakat med værket, Myopic, (2004): Nogle gange har man med Schutz’ værker fornemmelsen af, at øjnene ikke blot er sjælens spejl, men en motorvej af en tunnel til det indre. Allerede en klassiker i samtidens malerkunst, har Dana Schutz markeret sig med en enorm fortællekraft, stærk kolorit og sans for det dramatiske – en historiemaler til vores egen vilde tid.
Dana Schutz’s skildringer af nærmest bibelsk tilsnit giver anledning til at gøre betragtninger over menneskets dårskab og selvbedrag: Vi står på kanten, og folk maser afsted, flyder i fartøjer eller klatrer op på toppen af verdens bjerg samtidig med, at de peger og gestikulerer - som havde de den bærende ide til, hvordan situationen reddes i land.
Flere scener ligner arenaer efter katastrofen, når mennesker tilsyneladende forsøger at få kontrollen tilbage. Schutz er på ingen måde naiv i sit forhold til verden. Den er tilstede hos Schutz - og hun efterlader os midt i den.
Dana Schutz fornyer helt grundlæggende selve motivet for at bruge olie, pensler og lærred. Schutz maler noget, der ofte starter i hovedet eller har sin rod i sproget, og denne fundamentale spænding mellem ord og billeder næres hun af. Skønheden spiller ingen rolle i hendes kunst, og viser os, at hendes fabelagtige tekniske overskud er noget, der primært står i ideernes tjeneste.
Schutz er ikke på sociale medier, og hun finder heller ikke sine helte i Googles evigt ekspanderende kilder. Dem finder hun primært i sine utallige valgslægtskaber med historiens mestre, spændende fra middelalderen til modenismens store kanoner. Den amerikansk/canadiske kunstner, Philip Guston (1913-1980), ikke mindst. Mestrene er med hende, når hun skyder sine tanker op på lærrederne, på kultegningernes papir og i de seneste år, når hun bygger scenerierne op i skulpturer.
Mål: B: 59,4 x H: 83,2 cm
Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.
Ramme: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.