Spring til indhold

Kurv (0)

Din indkøbskurv er tom

Om Louisiana Design butik

Louisiana Design Butik er en af verdens førende museumsbutikker med fokus på dansk og skandinavisk design samt en særlig interesse for historien bag og det gode håndværk. Gå på opdagelse i et nøje kurateret udvalg, der spænder fra Louisianas egne plakater og rammer til design, interiør, bøger, tøj og accessories – håndplukket blandt lokale håndværkere, nye talenter og internationale designbrands.

Dit køb støtter kunsten og Louisiana Museum

Når du handler i Louisiana Butik eller Webshop, er du med til at støtte Louisiana Museum of Modern Art og det arbejde, der hver dag gør kunst og kultur tilgængelig for alle. Indtægterne fra butikken bidrager til museets drift og vedligeholdelse, udstillinger og samling samt omvisninger, Børnehus og undervisning for børn og voksne.

På den måde bliver dit køb en del af det arbejde, der holder kunsten, kulturen og Louisiana levende.

Historie

Siden 1958 har Louisiana udgivet kataloger, årbøger, plakater og brugsting tegnet af museets arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert.

I slutningen af 1970’erne begyndte butikken at forhandle produkter med forbindelse til museets særudstillinger – fra afstøbninger af heste fra det kinesiske Han-dynasti til små jadefigurer og lommebøger med motiver fra Monets have i Giverny. Det viste sig at blive en succes, og i 1982 fik butikken sin første udvidelse i forlængelse af museets nye Sydfløj. Området viste sig dog ikke at være tilstrækkeligt, og derfor blev endnu en udvidelse planlagt. Den stod færdig i 1998 i forbindelse med museets 40-årsjubilæum.

Siden er sortimentet vokset, og i 2020 åbnede Louisiana Webshop som en digital forlængelse af Louisiana Butik. Her kan man gå på opdagelse i et udvalg, der afspejler museets tilgang til kunst og design – og som i dag leveres til hele verden.

Et håndplukket udvalg

Louisiana Butik og Webshop bygger på en interesse for godt design, kunsthåndværk og idéer, der holder. Sortimentet er nøje udvalgt og kurateret med blik for kvalitet, godt håndværk og materialer, der kan indgå i en mere cirkulær tankegang – altid med øje for historien bag.

Louisiana plakater & rammer

Louisianas plakater har gennem årtier gjort museets udstillinger og kunstnere til en del af hverdagen. Det visuelle arkiv vokser med hver udstilling, og plakaterne giver mulighed for at tage et stykke af Louisianas kunsthistorie med hjem. Hertil kommer et udvalg af rammer i europæisk massivt egetræ.

Find plakater & rammer her

Dansk og internationalt design

Udvalget spænder fra klassisk skandinavisk design til nye danske og internationale designere. Møbler, keramik, glas, tekstiler og accessoires er valgt for deres form, funktion og materialer – med plads til både det velkendte og det overraskende. Keramikken har et særligt dansk fokus, og håndværket er fra lokale producenter.

Bliv inspireret af vores designudvalg

Bøger & publikationer

Bøgerne giver plads til fordybelse og til at gå på opdagelse i kunstens mange fortællinger. Her findes udgivelser om kunst, arkitektur, fotografi og design samt publikationer fra Louisiana med mere dybdegående indblik i museets udstillinger, værker og kunstnere.

Udforsk udvalget

Tøj & accessoires

Tøj, tasker og smykker følger samme nysgerrighed på design og materialer. I sortimentet findes både dansk design, nye kollektioner og vintage samt særlige samarbejder med udvalgte brands, som kun forhandles i Louisiana Butik og Webshop. Nye samarbejder med leverandører bringer samtidig genanvendt polyester, overskudsmetervarer og økologisk bomuld i spil.

Se udvalget

Louisiana Design Butik er en integreret del af museet, og vi må derfor ikke tilbyde mulighed for at handle i den fysiske butik uden først at betale entré.