Louisiana Plakat

Walton Ford – Baba-B.G. (1997)

199 kr
Medlemspris: 179,10 kr

Louisiana-plakat trykt i forbindelse med udstillingen med den amerikanske kunstner Walton Ford i 2010. Kunstneren maler akvareller befolket med dyr af alle slags, fugle, fisk, aber, okser, tigre og løver, der på bestialsk vis enten fortærer og bekæmper hinanden eller bliver lemlæstet af mennesker i et på en gang smukt, uudgrundeligt og grumt univers.

På lager 1-3 dages levering

Alt i Walton Fords (født 1960) billedfabler er malet med en detaljerigdom og akkuratesse og man fristes til et nærstudie af næsten hvert et penselstrøg. Hans dyrefortællinger minder stilistisk om klassisk naturalistiske, zoologiske illustrationer fra en svunden tid, udført med teknisk perfektion, men ved nærmere øjesyn er de langt fra videnskabens tilstræbte objektivitet og snarere sælsomt gruopvækkende fremstillinger af blandt andet magtbegær og ondskab, til tider med en humoristisk vinkel. Derudover udmærker Walton Fords mennesketomme akvareller sig ved at være overraskende store, idet dyrene er gengivet i naturlig størrelse.

Kunstnerens billeder tager afsæt i både skønlitterære, historiske og naturhistoriske kilder, og Fords billeder ledsages af citater, der danner en tekstlig pendant til billedets fortælling, og de har alle dyr som det primære omdrejningspunkt – om end ofte symbolsk. Værkerne er komplekse og satiriske, og de forholder sig kritisk til mange dele af vores historie og samtid, herunder stadig aktuelle problemstillinger som industrialisering, kolonisering og menneskets påvirkning af miljøet.

Mål: 85 x 62 cm
Bemærk, at plakaten sælges som på første billede, dvs. uden ramme.

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på