
Wassily Kandinsky – Painting with Red Spot (1914)
Vælg muligheder

Louisiana udstillingsplakat med med værket, Painting with Red Spot, (1914), af den russiske kunstner, Wassily Kandinsky, (1866-1944) Plakaten er trykt i forbindelse med Louisianas udstilling i 1971 med Kandinsky og hans nære ven, tysk-schweiziske, Paul Klee (1879 – 1940). De to venner fik afgørende indflydelse på det moderne, nonfigurative maleri og med museets udstilling var det i 1971 kun anden gang, at de to kunstneres arbejder blev præsenteret samtidigt.
Efterkrigskunsten ville have set anderledes ud uden Klee’s og Kandinsky’s frugtbare eksperimenter. Kandinsky med sin rene form- og farve ekspressionisme, Klee med sin poetiske fantasi-kunst. Klee og Kandinsky fik stor betydning for udviklingen af også den danske, abstrakte kunst i både 30’erne og 40’erne.
Sammen med nogle få andre kunstnere skabte de to et malerisk sprog, hvis syntaks var ny og ukendt. Ikke mindst i samspillet mellem de to kunstneres værker – som Louisianas udstilling tilbød en mulighed for at se – kunne man blive fortrolig med dele af den moderne kunsthistorie. Kandinskys første, abstrakte akvarel fra 1910 og Klees sidste billede fra 1940, markerer vigtige fixpunkter.
Kandinsky forlod Rusland i 1922 og på Bauhausskolen i Weimar fik han Paul Klee som kollega. Det blev til et af de mest frugtbare og vedvarende venskaber i moderne kunst, hvor de to arbejdede og udstillede parallelt gennem nogle af de mest afgørende år af deres karrierer.

Materialer og mål