
Arne Jacobsen – Skovshoved Tankstation (1937)
Vælg muligheder

Udstillingsplakat med tegning af Skovshoved Tankstation, (1937), udgivet i forbindelse med Arne Jacobsen udstillingen på Louisiana i 2002, i anledning af den verdensberømte arkitekts 100-års dag. Udstillingen blev en retrospektiv hyldest til arkitekten og hans modernistiske design og møbelkunst - her eksemplificeret ved den markante tankstation ved Skovshoved Havn, nord for København.
Arne Jacobsens tankstation på Kystvejen 24 blev bygget i 1937 i forbindelse med anlægning af den nye kystvej udenom Tårbæk og Skovshoved.
Tankstationen er opført i Jacobsens kendte, funktionalistiske stil og er i dag fredet. Den er især kendt for sit iøjnefaldende runde tag, der dels sikrer skygge for solen og dels reflekterer lys fra lamperne på midtersøjlen og bygningen - på samme måde som nutidens "up-lights".
Tagets form sender i øvrigt en klar hilsen til konturerne af en af Arne Jacobsens stole, designklassikeren, Myren, som Jacobsen designede langt senere, i 1952.

Materialer og mål