
Birgit Jürgenssen – Ich möchte hier raus (1976/2006)
Vælg muligheder

Louisiana udstillingsplakat med Birgit Jürgenssens værk, Ich möchte hier raus - Jeg vil ud herfra - (1976/2006). I forbindelse med udstillingsserien, Louisiana on Paper, præsenterede Louisiana i 2019 den østrigske avantgarde-kunstner, Birgit Jürgenssen (1949-2003). Værket er en del af museets egen samling.Birgit Jürgenssen tilhører en stærk kreds af kvindelige, østrigske kunstnere, som dukkede op i 1970’erne. Jürgensens værker ses som legende, humoristiske og poetiske. Flere af hendes kendte værker tager udgangspunkt i kvinders vilkår og udstråler en klaustrofobi, som udtryk for de begrænsninger, kvinder særligt dengang var underlagt.
På trods af at Jürgenssens udgangspunkt således var funderet i feminisme, var hun ikke interesseret i at være en del af en feministisk bevægelse – den så hun også som en begrænsning af sin frihed.
Opgøret med forestillingen om det normale forblev et centralt tema gennem hele Birgit Jürgenssens værk.
Bemærk, at der ikke sælges ramme til denne plakat.

Materialer og mål