Louisiana Plakat
Catherine Opie - 700 Nimes Road 2012 (natbord)
Egentlig er den amerikanske fotograf Catherine Opies (f. 1961) værk en serie bestående af 50 fotografier. Opie, der ellers har været særligt kendt for sine til tider hårdkogte skildringer af diverse subkulturer, leverer her et både følsomt og fintfølende portræt af Hollywood-ikonet Elizabeth Taylors hjem på adressen 700 Nimes Road i Beverly Hills. Elizabeth Taylor døde på hospitalet, mens Opie var i gang med fotograferingen, og serien er derfor blevet et lille, sanseligt monument over en svunden stjerne, lige dele myte og almindeligt menneskeliv med en blanding af glitrende juveler og banale dimsedutter.
Mål: 79,2 x 60 cm
Obs: Plakaten sælges som på første billede, dvs. uden ramme.