Louisiana Publications

Dorothy Iannone katalog

250 kr
Medlemspris: 225 kr

Louisiana udstillingskatalog med den amerikanske kunstner, Dorothy Iannone (f. 1933). Forsiden prydes af et udsnit af værket, At Home (1969). Frihed, fri kærlighed, frigjort seksualitet og den ekstatiske forening med den anden er centrale temaer i Dorothy Iannones eksplicit selvbiografiske og eksplicit erotiske billeder. I 2022 præsenterer Louisiana et retrospektivt udvalg af Iannones værker, som en del af udstillingsserien, Louisiana on Paper.

På lager 1-3 dages levering

Iannone har siden 1960’erne udviklet et farvestrålende, ornamentalt billedsprog, som foldes ud i malerier, tegninger, bøger, video-skulpturer med mere.

Dorothy Iannones personlige kærlighedsforhold udgør et væsentligt grundstof. Men de selvbiografiske skildringer bygger på et solidt fundament af mytologiske og historiske skildringer af relationer og køn, kærlighed, sex og ekstase. Her trækker Iannone på referencer, der spænder fra antikken, de islandske sagaer, kristendommen og barokken til indisk tantra, verdenslitteraturen og filmhistorien.

Mange værker har karakter af psykedeliske ’graphic novels’, hvor håndskrevne tekster og billeder tilsammen fortæller historierne – bramfrit og med humoren indlejret i både sproglige og billedmæssige detaljer.

Dorothy Iannone er født i Boston, USA, men har siden 1967 boet og arbejdet i Europa. Hun er repræsenteret i Louisianas samling med to værker.

Mål: H. 34 x B: 24,5 cm
Udgivet af: Louisiana Museum of Modern Art
Antal sider: 108
Udgivelsesår: 2022
Sprog: Engelsk

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på