
Marisol – Mi Mama y Yo 1968
Vælg muligheder

Louisiana Plakat med værket Mi Mamma y Yo, 1968, af den venezuelansk-amerikanske Marisol (1930-2016), udgivet i forbindelse med Louisianas udstilling i 2025.
Marisol (1930-2016) står som en af de mest radikale og visionære kunstnere i sin generation. Hun blev født som María Sol Escobar i Paris i en venezuelansk familie, og døde i New York, hvor hun siden 1950 boede og arbejdede store dele af sit liv. Selv om hun opnåede enorm berømmelse, særligt i USA, og selv om hendes livsværk er gennemsyret af et originalt, kunstnerisk blik, har der endnu aldrig været en omfattende præsentation af kunstneren her i Europa.
Marisol brød igennem på den internationale kunstscene i de tidlige 1960'ere og blev en central og særdeles succesrig skikkelse på kunstscenen i New York. Her blev hun bl.a. nær ven med Andy Warhol, som i starten af sin karriere var både optaget af og inspireret af hende.
Marisol havde sit helt eget udtryk inden for popkunsten med sine bemalede og udskårne træskulpturer af figurer i næsten menneskelig skala. Ofte blev de sat sammen med fundne genstande i større tableauer, hvor hun blander popkunst med folkekunst. Man finder referencer både til tidlige kulturer i Mellem- og Sydamerika, men også til tidens fremstormende, amerikanske forbrugerisme og dyrkelse af berømtheder. Og så bruger hun igen og igen selvportrættet som et omdrejningspunkt.

Materialer og mål