Louisiana Plakat med værket, Bildnis der Journalistin Sylvia von Harden, Portræt af journalisten Sylvia von Harden, (1926), af den tyske kunstner, Otto Dix, (1891-1969). Plakaten er udgivet i 2022 i forbindelse med Louisianas udstilling om Tyskland i 1920'erne, Det Kolde Øje. Dix' værk er et centalt udtrykt for mange af periodens registrerende, ofte karikerede og forvrængede portrætter af kølige figurer, alene og uden øjenkontakt - og pryder i øvrigt forsiden af den Louisiana Revy, der er udgivet i forbindelse med museets udstilling.
I 1920'ernes Tyskland dukker der en "kold persona" op i samtidens kultur - således benævnt af den tyske litteraturkritiker, Helmut Lethen (f. 1939). Kolde portrætter, blottet for følelser, alene, med fjernt blik, som en maske for de egentlige følelser. Den påtaget ligegyldige facade skal dække over en følelse af ydmygelse efter Tysklands nederlag i første verdenskrig og en flovhed over førkrigstidens utopier.
Periodens kunstneriske retning - Neue Sachlichkeit - omfattede kunstnere, som i mindre grad skildrede personligheder, og i højere grad typer, defineret af socialklasse. Portrættet som genre blev her forandret radikalt - fra en psykologisk skildring til fokus på ydre kendetegn.
Otto von Dix havde for vane at male sine modeller forsynet med de redskaber, der var typiske for deres arbejde. Det sker ikke her, og Dix reducerer dermed kvinden til en poseren og et par ejendele - en karikeret fortolkning med overdrevne træk og proportioner. Dix underminerer til overflod von Hardens arrogance i billedet ved at tilføje en løbet strømpe: Tiden havde smag for at beherske og inddele i kategorier, i et samfund i stadig bevægelse.
Mål: B: 59,4 x H: 84,1 cm (A1)
Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.
Ramme: 12 mm
Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet.