Louisiana Publications

Pussy Riot katalog/catalogue – UK

220 kr
Medlemspris: 198 kr

Katalog udgivet i forbindelse med Louisianas udstilling i efteråret 2023 med det feministisk-aktivistiske kunstkollektiv, Pussy Riot, der opstod i Moskva i 2011, som et oprør mod det russiske styre. Hundredevis af foto- og videooptagelser skildrer en lang række af Pussy Riots aktioner i det offentlige rum, såvel som de konsekvenser, der har været for deltagerne ved at udføre dem. Gruppens ikke-voldelige aktioner har ført til anholdelser, tæsk, fængselsstraf, forgiftning, overvågning og husarrest. Det er første gang Pussy Riot udstiller på et museum.

På lager 1-3 dages levering

Med afsæt i punk, humor, poesi og raseri er Pussy Riot verdenskendt for pludselige aktioner, hvor de med farvestrålende tøj, protestsange og forklædninger udfordrer det russiske styre.

Gruppen opstod i 2011 omkring det tidspunkt, hvor daværende premierminister Vladimir Putin havde annonceret, at han igen stilede efter præsidentposten ved det forestående russiske valg i marts 2012. Med politisk funderede sange og aktioner forsøger de at råbe både befolkningen og regeringen op.

I januar 2012 lavede de en aktion på Den Røde Plads i Moskva, hvor de fremførte en sang, der hånede Vladimir Putin. Kort efter lavede de en aktion i Frelserkirken i Moskva, hvor de løb op til alteret og fremførte en ”punkbøn” (Punk Prayer). En sang, hvor de blandt andet bad jomfru Maria træde i karakter som feminist og befri Rusland for Vladimir Putin. Billederne fra aktionen gik verden rundt. 

Som en konsekvens af aktionen i Frelserkirken i Moskva blev tre af gruppens medlemmer idømt to års fængselsstraf. De kom på anklagebænken sigtet for ”hooliganisme motiveret af religiøst had”. Retssagen og fængslingerne fik kolossal international  opmærksomhed.

Foruden de Putin- og systemkritiske aktioner og sange, er Pussy Riot kendt for deres både modige og sofistikerede humor i kampen for ytringsfrihed, ligestilling, LGBTQ+ rettigheder og opmærksomhed på undertrykkelse af den russiske befolkning i bredere forstand.

Pussy Riot opererer med pludselige aktioner med overraskelseseffekt, som de  dokumenterer med foto- og videooptagelser. De udgiver og turnerer også med punkmusik; udgiver bøger; deltager i debatter og holder politiske taler. I Danmark har de blandt andet optrådt på Vega, Folkemødet, Heartland Festival og Roskilde Festival.

I et kulturhistorisk perspektiv har Pussy Riots arbejde rødder i dada, fluxus, politisk kunst og aktionisme i det 20. århundrede, og de tager happeningens og performancekunstens metoder til det ekstreme i det ikke-beskyttede miljø, som det offentlige rum er. 

Pussy Riot er i dag mere en bevægelse end et afgrænset kollektiv. Pussy Riot er aktiv i mindre grupper og i forskellige, ikke-koordinerede projekter over hele verden, og mottoet er, at ”alle kan være Pussy Riot”.  

Mål: B: 21,2 x H: 29,8 cm
Sider: 208 
Sprog: Engelsk
Forlag: Louisiana Publications

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på