Tal R

Tal R – Adieu Interessant

495 kr 550 kr
Medlemspris: 445,50 kr

Signeret Tal R plakat med værket, Adieu Interessant, fra hans serie af "opslagstavler". Plakaten er trykt i et begrænset oplag. 

På lager 1-3 dages levering

Signeret Tal R plakat med værket, Adieu Interessant, fra hans serie af "opslagstavler". Plakaten er trykt i et begrænset oplag. 

Med opslagstavle-billederne er det Tal R’s udtalte ambition, at tage kampen op med cornflakespakkerne. Opslagstavlerne tilbyder et billedunivers, man kan falde i staver over, mens man langsomt vågner op. Eller lukker ned. De er med Tal R’s egne ord stenerplakater. Og der skulle være nok at kigge på: fra reklamer til pornografi, kunsthistorie og illustrationer fra en børnebog.

Tavlerne findes kun som reproduktioner, som plakater. Originalerne - dem hvor tegnestifterne virkelig stak ud fra den grove hessian, er splittet tilbage til de visuelle atomer de var, før de for en kort stund blev samlet til de forskellige helheder.

Opslagstavlerne er som et indeks over vores visuelle verden. Her optræder alle billeder på lige linie og vilkår, om det så drejer sig om moderne kunst, private snap-shots eller farvelagte fantasier. På den måde er opslagstavlerne i familie med Tal R’s gigantiske serie malerier, hvor lignende udklip ligger i lag. Disse malerier har været med til at cementere Tal R’s position på den internationale kunstscene.

Den danske kunstner, Tal R (f. 1967), har siden 90'erne været en af sin generations mest markante danske kunstnere og er i dag rigt repræsenteret i Louisianas samling.

Tal R havde sin debut på Louisiana i 1997 og fik noget nær et folkeligt gennembrud med museets retrospektive udstilling, The Sum, i 2007. Louisiana åbnede i 2017 den første samlede præsentation af kunstnerens værker skabt gennem de sidste 20 år.

Mål: 70 x 100 cm

Vælg en ramme for at se plakaten indrammet. Hvis plakaten købes med ramme, så indrammer vi plakaten for dig.

Ramme: 15 mm

Materiale: Ramme i massivt egetræ og med akrylglas af høj kvalitet. 

Bemærk at en ramme i træ er et naturprodukt, så der kan forekomme variationer i træets struktur.

Du vil måske også synes om

Du har for nyligt set på